Hvem er vi

♡ 

ODOREM startede i 2021 som følge af corona og nedlukningerne. Danskernes mentale sundhed er blevet forværret og det vil vi gerne være med til at ændre! Vi ved hvor svært det har været at skulle isolere sig under corona og lære at være meget sammen med sig selv.

Det er ikke nemt for alle, især hvis man ikke har været van til det før. Derfor startede vi ODOREMbox, for at lære danskerne at bruge værdifuld tid med sig selv. At være alene skal ikke kobles sammen med at være ensom - at tage tid til sig selv er sundt for sindet og godt for en selv på længere sigt.

Det er her duftlyset kommer ind. Under corona blev vi meget mere opmærksomme på at man ofte smider sig foran fjernsynet når man endelig er alene. Vi mennesker er rigtig gode til at give vores energi ud til venner og familie, men ikke i så høj grad til os selv. Vi besluttede at vi mindst én gang om måneden ville tænde et duftlys, som symboliserede at nu var det tid til MIG. Kun mig.

Derfra kommer ideen til ODOREMboxDuftlyset er essentielt for os - da det skaber en hyggelig atmosfære der gør det mere behageligt at lære at hænge ud med sig selv. Men vi ved også at det kan være svært at finde aktiviteter der virkelig gør at man nyder tiden alene. Derfor sender vi hver måned en overraskelses aktivitet med i boxen - som måske tvinger dig til at prøve noget nyt.

Vi håber at mange danskere vil tage vores koncept til sig - og starte med at hænge ud med sig selv. For at pleje sit sind og for at lære sig selv bedre at kende.